Brannmenn mot kreft i Norge er endelig lykkedes, efter mange års vedholdende arbejde, med at få vigtige ændringer i deres arbejdsskadelovgivning som vender bevisbyrden når kvindelige og mandlige brandfolk rammes af én eller flere af 10 kræfttyper.
Det betyder at brandfolkene som rammes på forhånd skal godkendes som erhvervssygdom med mindre arbejdsskadeforsikringen kan sandsynliggøre at sygdommen skyldtes andet end brandmandserhvervets påvirkninger. Nu må tiden og de kommende arbejdsskadesager vise om arbejdsskadeforsikringen vil følge den nye lov eller om de bliver kreative med henblik på afvisning som vi ser det herhjemme med AES. Vi i Brandfolkenes CancerForening håber naturligvis det bedste for vores norske brødre og søstre.
Stort tillykke til Brannmenn mot kreft og til de norske brandfolk. Det er et stort og vigtigt arbejde I har udført. BRAVO
Vi har tidligere skrevet om de kræfttyper det drejer sig om og det kan du finde her i vores blok.
Den nye norske arbejdsskadelov som blev vedtaget af et enig Storting kan du finde HER
Den norske arbejdsskadelov kan ikke én til én sammenlignes med den danske men vi i BFC er naturligvis inspireret og vil, med din hjælp, arbejde videre for at vores folketing og regering vil lytte til os og de forslag til ændringer for en retfærdig løsning for danske brandfolk bliver til virkelighed. Støt os i dét arbejde passivt ved at melde dig ind i vores fællesskab HER eller/og deltag i selve arbejdet. Sammen er du stærkere og sammen når vi bedre resultater.